Så er det tid til mit andet blog indlæg. Jeg har desværre måtte sande at jeg nok ikke kan nå at lave et indlæg hver dag, som jeg gerne ville. Det er nu mest fordi det tager lidt tid at lave den tilhørende tegning. Så jeg har besluttet at samle nogle højdepunkter fra et par dage og så lave en passende tegning til. Så nu er målet at lave 3-4 indlæg om ugen.
Anyway der er fart på for tiden! Jeg er indgået i et projekt med en kammerat, der handler om at vi skal lave en applikation til iPhone for nogle læger. Ideen er at det er en applikation de kan bruge ude ved patienten når de skal skanne, og sådan nogle ting. Vi er lige gået i gang, så vender tilbage til det en anden dag i et andet indlæg nok :)
Ellers var jeg inde at se filmen UP igår, og den kan jeg kun varmt anbefale! Nok den bedste Pixar film jeg endnu har set! Så nu kan jeg ikke lade være med at gå og råbe "Egern!!" hele tiden (se den så giver det mening).


Ingen kommentarer:
Send en kommentar